Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation

 

Til alle forældre, der skal have et barn konfirmeret i Baunekirken. Tilmeldingen foregår i to trin:

 

1. Tilmelding til konfirmation i sognet

Gå ind på: https://personregistrering.cpr.dk/personregistrering/konfirmation

Log på med NemID. Med mindre en forælder har eneforældremyndighed, skal begge forældre tilmelde barnet. Den ene forælder går ind og tilmelder barnet. Den anden forælder modtager link til godkendelse eller logger efterfølgende på tilmeldingslinket og godkender/accepterer tilmeldingen. Den digitale tilmelding kan benyttes mellem 1. januar og 30. november året før konfirmationen. Er der brug for at tilmelde et barn senere, eller behøves hjælp til i forbindelse med tilmeldingen, så kontakt kirkekontoret eller en af præsterne.

NB! Hvis man har bopæl i Gudenåskvarteret, bor man i Hedeager Sogn. Hvis man bor her eller andre steder uden for Tjørrings sognegrænse, men ønsker at følge undervisningen i Baunekirken og/eller at blive konfirmeret i Baunekirken, skal man huske at tilmelde sig Tjørring Sogn.

 

2. Udfyldning af spørgsmål vedr. hold, samtykke mv.

Der kan gå lidt tid (op til 24 timer) fra tilmeldingen (punkt 1) er udfyldt til den er registreret i systemet. Når begge forældre har godkendt tilmeldingen og systemet har registreret tilmeldingen, skal der svares på et par spørgsmål vedr. konfirmation i Baunekirken.

Gå ind på: https://konfirmand.kirkenettet.dk

Vælg fanen ”til besvarelse” og udfyld hvilket hold konfirmanden skal gå på samt evt. samtykke vedr. foto mv.

 

 

 

 

Konfirmationsdatoer t.o.m. 2025

Konfirmationer i Tjørring finder sted på 7. klassetrin, men man konfirmeres sammen med sin gamle 6. klasse. Alle konfirmationer finder sted i Baunekirken.
Tidspunktet for selve konfirmationen fastsættes, når indskrivning har fundet sted.

2021

ALLE 2021-KONFIRMANDER HAR FÅET MULIGHED FOR SOM ALTERNATIV DATO AT VÆLGE:

•  Lørdag den 4. september: Elever, der har gået i 6. klasse på Tjørring skole
• Søndag den 5. september: Elever, der har gået i 6. klasse på Lundgårdskolen

2022
•  Fredag den 13. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Tjørring skole
•  Søndag den 15. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Lundgårdskolen

2023
•  Fredag den 5. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Tjørring skole
•  Søndag den 7. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Lundgårdskolen

2024
•  Fredag den 26. april: Elever, der har gået i 6. klasse på Tjørring skole
•  Søndag den 28. april: Elever, der har gået i 6. klasse på Lundgårdskolen

2025
•  Fredag den 16. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Tjørring skole
•  Søndag den 18. maj: Elever, der har gået i 6. klasse på Lundgårdskolen