Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

YES!! Kirken åbnes mere :-)

YES!! Kirken åbnes mere :-)


# Nyhed
Udgivet torsdag d. 22. april 2021, kl. 00:45

Gode nyheder! Fra på søndag kan vi igen have en næsten ”normal” gudstjeneste!!

  • Vi kan igen have fællessang i kirken.
  • Anbefalingen om en gudstjenestelængde på max 30 minutter bortfalder.
  • Arealkravet lempes fra 7½ kvm pr. person til 2 kvm pr. person - dog skal der være 2 meter mellem hver person / husstand, hvilket i praksis betyder, at vi kan være ca. 160 personer i kirken til en gudstjeneste.
  • Der er fortsat tilmelding til gudstjenesterne. Se link til tilmelding på kirkens hjemmeside eller facebookside, eller ring for tilmelding til kirkekontoret eller til en af sognets præster
  • Der er igen altergang til gudstjenesterne.
  • Gudstjenesterne streames ikke længere via Facebook.
  • Der etableres et ”sangfrit område” i den bagerste del af Baunekirkens sydfløj. Her kan man sætte sig, hvis man er særligt sårbar eller blot af forsigtighedshensyn ikke ønske at komme for tæt på dem, der synger.

Det samme gælder øvrige kirkelige handlinger (bryllup, konfirmation, bisættelse, begravelse).

Bemærk!

Der forventes fortsat af alle:

  • At hånddesinfektionsmiddel benyttes ved ankomst til kirken.
  • At man holder afstand (1 meter, 2 meter ved sang) til andre end dem fra ens egen husstand
  • At man overholder det gældende krav om brug af mundbind.
    • Du skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når du går ind og ud af lokalet, og når du bevæger dig rundt i lokalet.
    • Kravet gælder ikke, når du sidder ned eller knæler under aktiviteten. Heller ikke når du som led i en kirkelig handling kortvarigt rejser dig op, for derefter at sætte dig ned igen på samme plads.
    • Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.
  • At man i øvrigt overholder de opslag, der er i Baunekirkens lokaler vedr. dette.