Annex-gudstjenester er en tilbygning til det eksisterende kirkeliv i Tjørring - et supplement, hvor der er tid og plads til at være kreativ i formen og rekreativ i forhold til troen.

FOR NUTIDSMENNESKER
AnneXgudstjenester henvender sig særligt til almindelige nutidsmennesker, som godt kan lide pop og rockmusik, men som samtidigt har lyst til at fordybe sig i eksistentielle spørgsmål på en anderledes kreativ og aktiv måde.

DYNAMISK FORM
Til disse gudstjenester er der ingen fast form. Musikken leveres af et band og prædikenen er kort og præcis. Efter gudstjenesterne kan man købe pizza, sætte sig ned og spise sammen med dem, man lige falder i snak med, eller gå ind i et lokale, hvor der er og ro og plads til dybere samtaler og evt. forbøn.

Det foregår i Baunekirken ca. 5 søndage om året kl. 16.30.